UEFA har onsdag tildelt Slavia Prags Ondrej Kudela 10 spilledages karantæne for at have ytret sig racistisk i en Europa League-kamp mod Rangers tilbage i marts.
Men samtidig tildelte UEFA også tre spilledages karantæne til Rangers' Glen Kamara, mens Kemar Roofe fik et direkte rødt kort i kampen og altså fortsat kan se frem til karantæne.
Det er Rangers ikke tilfreds med, og derfor har man onsdag skrevet til UEFA, oplyser klubben på sin hjemmeside.
- Vi er glade for den karantæne, der er pålagt Ondrej Kudela. Det bekræfter ikke blot Glen Kamaras beviser, men understreger samtidig graden af kommentaren, at han får det maksimale antal karantænedage af UEFA, indleder Rangers og fortsætter:
- Ikke desto mindre, så mener vi, at straffene til vores to spillere, Glen Kamara og Kemar Roofe, er alvorlige. Vi har skrevet til UEFA og anmodet om en skriftlig afklaring, da vi har til hensigt at appellere karantænerne til begge spillere.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Rangers
Slavia Prag
Europa League

































