

Arne Slots beslutning om at starte Alexander Isak imod PSG tirsdag aften var under heftig beskydning efter slutfløjt.
Fodboldeksperten Julien Laurens postulerede, at Slot svigtede Liverpool med det fejlagtige tilvalg af Isak, og ifølge Stephen Warnock var svenskeren usynlig i en sådan grad, at Cody Gakpo efter bare fem minutter i anden halvleg havde gjort mere væsen af sig.
Men Liverpools hollandske cheftræner er ikke enig.
- Han (Isak, red.)) var to gange tæt på at score, og det er derfor, man spiller med en angriber af hans kaliber.
- Der var et hovedstød efter en dødbold og et godt løb i dybden bag Willian Pacho, hvor han var meget tæt på at score, selvom der endte med at være offside, siger Slot ifølge BBC Sport.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er godt at have ham tilbage. Han var klar, og hvis jeg ikke mente, han var klar, ville jeg ikke have spillet ham, siger Liverpool-træneren.
Det var bare Alexander Isaks tredje optræden, efter at han er kommet tilbage fra en længerevarende skade.
Den 26-årige svensker blev erstattet af Gody Gakpo i pausen af tirsdagens Champions League-kvartfinale, der sluttede 2-0 til PSG.

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF
Hattrick | Afsnit 13FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.
Læs mere
Liverpool
Champions League






























