





Den rette mentalitet førte Liverpool frem til en vigtig sejr i Champions League.
Det mener manager Arne Slot i hvert fald, efter at han onsdag aften førte sit Liverpool-mandskab frem til en 3-2-sejr over Atletico Madrid. En sejr, som først kom i hus i overtiden.
Slot var forberedt på en svær duel med Diego Simeones tropper, men Liverpool havde planen klar.
– Hvis du vil slå et hold som Atletico, der har en utrolig mentalitet, skal du også slå dem med deres eget våben, og det er mentalitet. Det viste vi igen i dag, at vi kan slå dem med mentalitet, siger Arne Slot ifølge BBC Sport.
Men det burde ikke have været så spændende set med Liverpool-briller.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den engelske storklub formåede hurtigt at komme foran med 2-0, og det skulle man have kontrolleret bedre.
– Jeg synes, vi burde have gjort det lettere for os selv. Ved 2-0 i første halvleg havde vi flere chancer for at score et tredje mål. Ved 2-1 i anden halvleg ramte vi stolpen, vi var så tæt på flere gange, og når forskellen kun er ét mål, kan der altid ske noget, og det skete.
– Vi viste igen mentalitet, for i de ti minutter, der stadig skulle spilles, pressede vi, pressede og pressede, og vi scorede på en dødbold, siger Arne Slot.
Manageren tilføjer desuden, at selvtilfredsheden kan ramme truppen, men at Liverpool skal være bedre til at holde dampen oppe i samtlige 90 minutter.

VM-finalen får historisk halftime-show
Hattrick | Afsnit 150VM-finalen bliver denne gang noget ud over det sædvanlige.
Læs mere
Liverpool
Champions League






































