





Liverpool hentede mandag en dramatisk 3-2-sejr over Newcastle, der i første halvleg var blevet reduceret til 10 mand.
Efter kampen langede Liverpool-manager Arne Slot ud efter Newcastles tilgang til spillet.
- Jeg er ikke sikker på, at jeg så en fodboldkamp i dag (mandag, red.). Det var standardsituationer efter standardsituationer og lange bolde, siger Slot ifølge Sky Sports.
- Da de kom ned på 10 mand, skulle man tro, at det var en stor fordel for os, men når en målmand tager hvert eneste frispark, så hjælper det ikke så meget at være en mand i overtal, og det er derfor, det var så svært for os at få 2-0 i hus.
- Jeg synes ikke, der var så meget åbent spil. Ved en dødbold, et langt indkast, en lang bold fra målmanden, der har man ikke brug for en ekstra mand.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er selvfølgelig altid rart at have en spiller mere, men det er bare ikke lige så gavnligt, som hvis de ville spille bolden ud bagfra, og vi kunne presse dem.
Ifølge Sky Sports var bolden kun i spil 40,8 procent af tiden i de 90 minutter, hvilket var den laveste procentandel i en Premier League-kamp siden februar 2010, hvor Stoke vandt 3-0 over Blackburn.

Kan FCK spille i Brøndby?
Hattrick | Afsnit 19Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.
Læs mere
Liverpool
Premier League



























