Virgil van Dijk har kontrakt i Liverpool frem til sommeren 2027.
Kaptajnen har dog nået en alder, hvor klubben må forberede sig på en fremtid uden den 34-årige hollænder.
Det fortæller Arne Slot forud for opgøret mod Manchester City, hvor han samtidig roser van Dijks enorme betydning for klubben.
– Selvfølgelig er vi klar over, at Virgil ikke vil spille for denne klub i de næste ti år, men han har en kontrakt, der løber halvandet år endnu, så han vil være hos os i den periode – og måske endda længere, hvis han fortsætter med at holde sig så fit, som han gør nu, indleder Slot.
– Som jeg har sagt før, er det et stort kompliment til ham i den alder at kunne spille hver tredje dag – ikke kun for sin klub, men også for sit land.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Forhåbentlig kan han holde sig lige så fit i mange år endnu, men vi er ikke naive i denne klub. Vi ved, at der på et tidspunkt i de kommende år vil være et liv uden Virgil.
Liverpool har allerede blikket rettet mod fremtiden, og Jeremy Jacquet er hentet som en del af klubbens langsigtede planer. Den nye signing bliver dog først en del af truppen fra næste sæson.
Virgil van Dijk har spillet 353 kampe for Liverpool siden skiftet fra Southampton i vinteren 2018.

Neestrups bøn hørt: Godt for Superligaen
Hattrick | Afsnit 167Dagens Hattrick starter med Mohamed Salahs skifte til Trabzonspor. Egypteren bliver den helt store stjerne i Süper Lig, hvor han skal danne makkerpar med Aral Simsir.
Læs mere
Liverpool
Premier League



































