




Manchester United led lørdag et 1-3-nederlag til Brentford i Premier League.
Ifølge cheftræner Ruben Amorim skyldtes nederlaget især, at gæsterne lod hjemmeholdet diktere, hvordan kampen blev spillet.
Det fortæller han til TNT Sports efter opgøret.
- Vi kontrollerede ikke kampen. Vi spillede Brentfords spil med dueller, andenbolde og dødbolde.
- Alle de afgørende øjeblikke var imod os. Det er hårdt at tabe igen, men vi må tænke på den næste kamp, siger Amorim.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han ærgrer sig over, at Brentfords første scoring blev kreeret ud fra et mønster, som holdet havde brugt tid på i sin forberedelse.
- Det første mål kom efter en lang bold. Vi arbejdede på netop det i løbet af ugen. Vi vidste, at de lange bolde ville komme, og med ét touch fik de chancen. Vi skal gøre det bedre, siger Amorim.
Manchester United er placeret på 13. pladsen med syv point efter seks kampe.

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen
Hattrick | Afsnit 146Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.
Læs mere
Manchester United
Premier League





































