


Arsenal skulle forsøge at buldre videre i Champions League, da de onsdag aften mødte Club Brugge på udebane.
Belgierne, som er inde i en dårlig periode, havde skiftet cheftræner til opgøret, men Ivan Leko, der er den nye mand, fik ikke den perfekte start i jobbet.
Midt i første halvleg kom forhåndsfavoritterne fra Arsenal foran. Og på flot vis.
Noni Madueke snød en mand, hvorefter han drev bolden fremad. Herefter besluttede han sig for at fyre et langskud afsted, som gik i mål via overliggeren. 1-0 til gæsterne.
Club Brugge kom godt med efter scoringen, og havde det ikke været for David Raya, så havde de sagtens kunne udligne. Men flere gange viste spanieren hurtige og sikre hænder.
Første halvleg sluttede 1-0 til Arsenal, men det blev der hurtigt lavet om på.
Artiklen fortsætter efter billedet

Anden halvleg var ikke ret gammel, før Arsenal fordoblede føringen. Og igen var Madueke manden med målet.
Kantspilleren blev spillet helt fri af et indlæg fra Martin Zubimendi, og så var der ingen sag for Madueke.
Arsenal var i fuld kontrol, og efter en lille times tid lukkede de kampen. Gabriel Martinelli bragede bolden op i krogen, og så stod det 3-0 til de engelske gæster.
Det blev også slutresultatet, og dermed er Arsenal, der gav fuld spilletid til Christian Nørgaard og debut til 16-årige Marli Salmon, snublende tæt på at sikre sig en plads i top-8, der giver en plads i ottendedelsfinalerne.
Se Champions League-tabellen her.

Er FCK utroværdige?
Hattrick | Afsnit 160FC København ligner ikke et hold i balance, og det er heller ingen hemmelighed, at fansene og Bo Svensson efterspørger nye spillere. Spørgsmålet er, om de er utroværdige? Vi kommer også med en opdatering på Jacob Bruun Larsen.
Læs mere
Arsenal
Club Brugge
Champions League






































