SønderjyskE har bundet et af deres talenter til klubben frem til 2023. Det drejer sig om den 16-årige Isak Steiner Jensen, der har skrevet under på en kontrakt, der går ind i hans første seniorår.
Isak Steiner Jensen er aktuel på SønderjyskE's U19-hold, og det glæder klubbens sportschef, Hans Jørgen Haysen, at den talentfulde offensivspiller har forlænget.
- Isak Steiner Jensen er et stort talent, og det vidner hans udtagelser til U18-landsholdet og 3F Superligatruppen også om, siger Haysen til SønderjyskE's hjemmeside og tilføjer:
- Han har fortsat halvandet år tilbage som ungdomsspiller, men han træner allerede kontinuerligt sammen med Superligaholdet, lige som flere andre U19-spillere gør det. Han er en spændende offensivspiller, der har sine spidskompetencer i gennembrudsspillet.
Isak Steiner Jensen har spillet to kampe for det danske U18-landshold for to måneder siden, hvor han scorede et enkelt mål.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Sønderjyske
3F Superliga































