3F Superliga -SønderjyskE lejer Kroon i FCM
2018-01-19 10:19:10
Foto: Getty Images

SønderjyskE lejer Kroon i FCM

SønderjyskE har hentet den svenske kantspiller Simon Kroon tilbage til klubben. Han er lejet i FC Midtjylland frem til sommer. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland købte for et år siden den svenske kantspiller i SønderjyskE, men han har mildest talt ikke ligefrem væltet sig i spilletid for midtjyderne. 

Nu skifter Kroon så tilbage til SønderjyskE på en lejeaftale, der gælder frem til sommer. 

- Vi ved jo, hvad Simon Kroon står for og ikke mindst, hvad han kan på banen med en bold, siger sportschef Hans Jørgen Haysen i en pressemeddelelse og tilføjer: 

- Han vil kunne gå direkte ind i truppen og på holdet, og så har han den speed, vi har eftersøgt.  Vi henter først og fremmest Simon Kroon nu for at stå med de stærkest mulige kort til et hæsblæsende og spændende forår. 

Kroon er fortsat på kontrakt i FCM frem til sommeren 2020. 

- Vi tror fortsat på Simon Kroon, som vi ser som en god spiller. Men med den trup vi har lige nu, giver det bedst mening for Simon og for os, at han kommer til SønderjyskE i et halvt år og får mere spilletid, siger sportschef Svend Graversen til fcm.dk. 

24-årige Kroon har tidligere scoret seks mål i 29 Superliga-kampe for SønderjyskE.

Annonce
Annonce

19 kommentarer

Se kommentarer
Annonce