Sæsonstarten nærmer sig i 1. division og Næstved er tilbage i den næstbedste danske række.
I den kommende sæson får klubben også glæde af forsvarsspilleren Søren Jensen, der har valgt at tage en tørn mere og har underskrevet en ny kontrakt.
- Søren har et krævende job med lange arbejdsdage og transport til og fra København, så han skulle lige være sikker på, at han kunne fortsætte på samme vilkår som i 2. division, siger sportschef Jesper Frisenholm til sn.dk.
Frisenholm glæder sig over forlængelsen med 29-årige Søren Jensen, som har stor betydning for holdet, siger han.
Søren Jensen havde egentlig indstillet karrieren på grund af sit arbejde, men fandt tid til et comeback for Næstved og hjalp dem mod oprykningen til 1. division.


Næstved Boldklub
Betinia Liga



























