2024-11-19 10:45:22

Som et lyn fra en klar himmel: SIF-fans stoler på ledelsen

Silkeborgs officielle fanklub vælger at se glasset som halvt fyldt i forhold til Trivelas indtog i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

FCM

1 - 0

SIF

Der sprang lidt af en bombe i Søhøjlandet tirsdag morgen.

Amerikanske Trivela Group køber, hvis det ellers bliver godkendt på den ekstraordinære generalforsamling i midten af december, 80 procent af aktierne i Silkeborg IF.

Klubben skriver sig således ind i rækken af danske klubber, der kommer på udenlandske hænder.

Silkeborg holder pressemøde tirsdag eftermiddag, hvor vi formentlig bliver en del klogere på projektet, men foreløbig er der optimisme hos den officielle fanklub SIFosis.

- Vi ser det ske i andre klubber, og det er nok bare fremtiden, hvis man vil noget mere. I nogle klubber er det gået godt, og i andre klubber er det gået galt, men vi vælger selvfølgelig at se glasset som halvt fyldt.

- Vi er sikre på, at direktionen ved, hvad de gør. Ellers tror vi aldrig, at de ville lave sådan en aftale, siger fanklubbens formand Helle Andersen til Bold.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Som et lyn fra en klar himmel: SIF-fans stoler på ledelsen
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Hun understreger tilliden til ledelsens dømmekraft, men er ligesom de fleste andre overrasket over timingen.

- Det kommer som et lyn fra en klar himmel. Man har da godt kunne tænke sit, i forhold til at det måske nok kom på et tidspunkt, fordi det er blevet en tendens for klubberne i forvejen til vejen frem, så de kan blive større og udvikle sig.

Formanden håber, at Trivelas indtog kan betyde, at Silkeborg kan tage endnu et skridt op.

- Man kan se, hvor langt SIF er nået nu. Vi ligger i toppen af Superligaen, har spillet europæisk og vundet pokalen, men vil man gerne blive deroppe og spille endnu mere Europa, så er det nok en del af pakken.

- Det er ligesom byfornyelse. Man er nødt til at forny sig – ellers dør man ud, siger Helle Andersen.

Silkeborg IF holder pressemøde klokken 15, hvor Bold er til stede.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

FCM

1 - 0

SIF

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce