Sønderjyske har belønnet et af klubbens egne talenter.
Klubben fra Haderslev skriver torsdag på deres hjemmeside, at de har skrevet kontrakt med 15-årige Jesper Therkelsen, der er en del af klubbens akademi.
– Jesper er en stærk en-mod en-målmand, der har en offensiv tankegang i spillet. Han vil gerne blande sig i feltet og i spillet, og dermed kan han være mere end kun at være en shotstopper.
– Derudover har Jesper et fysisk potentiale, som også gør ham interessant på sigt. Jesper er en god repræsentant for vores værdier, og det glæder os, at han ser sin fremtid ligge i Sønderjyske Fodbold som en lokal dreng, siger akademichef Hans Paarup.
Therkelsen fortæller selv til klubbens hjemmeside, at det er en barndomsdrøm, der går i opfyldelse.
– Det er en drøm, jeg har haft, siden jeg som helt lille har siddet på tilskuerrækkerne på Sydbank Park. Så jeg er utroligt stolt og glad over, at den første del af min drøm er gået i opfyldelse, siger Jesper Therkelsen.
Therkelsen og resten af Sønderjyskes U15-hold spiller sæsonens sidste kamp på lørdag, hvor de skal en tur til Ikast for at møde FC Midtjyllands U15-hold.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga
































