





0-6 og hjem til Haderslev.
Det blev sæsonens største lussing for Sønderjyske, da de besøgte Brøndby.
To point i fem kampe i mesterskabsspillet viser samtidig, at Thomas Nørgaards tropper har haft svært ved at finde melodien her, hvor det hele skal afgøres.
- Vores bundniveau har overordnet set været relativt højt i sæsonen.
- Men mod Brøndby var vores indsats dårlig, og det var tilstedeværelsen også.
- Den plan jeg havde lagt, havde vi svært ved at efterleve. Så den var ikke god. Det var uanset om det handlede om besætning, relationer, formationer eller intentioner, erkender Thomas Nørgaard, der mener, at man som træner i sandhed skal kigge indad, når ens hold taber 0-6
- Vi var ikke i nærheden af noget som helst. Og det klæder en træner at sige, når det ikke var godt nok, pointere Sønderjyske-træneren, der ellers i sæsonen har kunnet se, at der ikke var den store forskel, når han skiftede ud undervejs.
Her havde han foretaget fem udskiftninger. Og det kunne ses på banen.
- Vi skal spille et hektisk kamp-program med tre kampe på ni dage. Og så har du brug for mere end 11-12 spillere. Netop mange spillere på samme niveau har været en af vores største styrker i sæsonen.
- Mod Brøndby var der en del beslutninger jeg ikke kunne ændre, fordi hverken Marcus Bundgaard, Magnus Jensen, Alexander Lyng eller Andreas Oggesen kunne spille.
- Når det gik, som det gjorde, handler det selvfølgelig om planen. Vi var ikke dygtige til at præstere ud fra den.
- Vi kom til at presse oppe fra i stedet for nedefra. Og så var vores duelspil på et alt for lavt niveau, mener Thomas Nørgaard, der nu kan se frem til to hjemmekampe.
Torsdag kommer FC Midtjylland på besøg, mens Brøndby er gæster næste søndag.

Guldkampen lever
Hattrick | Afsnit 65Hvem er favoritter til at snuppe det danske mesterskab i denne sæson? Spørgsmålet er pludselig pivåbent efter mandagens topbrag i Herning.
Læs mere


Sønderjyske
Brøndby IF
3F Superliga







































