Sønderjyske har været på rov i Randers.
Her har Haderslev-klubben nemlig fundet sin nye akademichef i form af kronjydernes U19-træner Hans Paarup.
Sønderjyske oplyser fredag, at Paarup tiltræder i stillingen som akademichef den 1. juli i år.
Ansættelsen vækker glæde hos Esben Hansen, der er sportsdirektør i Sønderjyske.
- Vi har, efter Thomas Vilstrup sagde sin stilling op som akademichef, været igennem en grundig og omfattende rekrutteringsproces, som vi har for vane at gøre i Sønderjyske Fodbold.
- Her har vi haft flere gode samtaler med Hans Paarup og har naturligvis hentet de referencer, som vi har behov for i sådan en proces. Det har bekræftet os i, at han er den helt rigtige kandidat.
- Han er en moderne og fremadsynet leder, som har den rette sult og energi til at komme ind og gå til den store opgave, det er at føre vores akademi videre, siger Esben Hansen ifølge Sønderjyskes hjemmeside.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Sønderjyske
Randers FC
Betinia Liga





























