Sønderjyskes møde med FC København sluttede nærmest, inden det var kommet i gang for Rúnar Thór Sigurgeirsson.
Den islandske back måtte efter bare seks minutter af opgøret i september lade sig udskifte med det, der lignede en grim skade.
Nu er der nyt om Sigurgeirssons tilstand, og det er desværre som frygtet - et overrevet korsbånd.
Det oplyser islændingen på sin Instagram-profil:
- Det er et stort chok og ikke ligefrem en drømmestart på et nyt hold med et overrevet korsbånd, skriver islændingen, der kom til Sønderjyske i september, i starten af sit opslag.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han uddyber:
- Der kommer forhindringer på vejen, og her er jeg støst på sådan en.
- Jeg er virkelig taknemmelig for alle omkring mig, der støtter mig og helt sikkert vil hjælpe mig med at komme stærkere tilbage, skriver Rúnar Thór Sigurgeirsson.
Den 25-årige islænding har spillet fem kampe for Sønderjyske, hvor han er på kontrakt frem til sommeren 2029.

Kan FCK spille i Brøndby?
Hattrick | Afsnit 19Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga

























