

En stor Superliga-dag blev søndag eftermiddag åbnet på Jysk Park, hvor Silkeborg IF havde besøg af Sønderjyske i syvende spillerunde.
Hjemmeholdet Silkeborg gik ind til opgøret uden profiler som Younes Bakiz og Alexander Busch, der begge sad ude med skader. Tidligere på ugen blev Pelle Mattsson solgt til Norwich, og det hul skulle Mads Freundlich forsøge at lukke.
Sønderjyske kom til Silkeborg med en 2-0-sejr over Brøndby IF i bagagen, så gæsterne havde grund til at spille med selvtillid.
Første halvleg udviklede sig dog til noget af en ørkenvandring. Spillet haltede, og det var meget småt med chancer.
Det ændrede sig dog efter pausen, hvor kampen åbnede sig mere op fra start.
Sønderjyske fik nemlig en drømmestart på anden halvleg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Få minutter inde kom venstrebacken Daniel Gretarsson til baglinjen, hvorfra han fandt en helt fri Kristall Ingason. Midtbanespilleren takkede og pandede sikkert bolden i nettet til 1-0.
Kort efter var den gal igen for Silkeborg.
Denne gang sammensatte Sønderjyske et smukt angreb, hvor Tobias Sommer til sidst lagde bolden på tværs til Alexander Lyng, som let scorede til 2-0 med en bred inderside.
Målene tvang Silkeborg i offensiven, men det blev sjældent farligt.
Indskiftede Sebastian Biller var kort før tid tæt på en reducering, da han sendte et godt langskud mod mål. Inde på stregen fik målmand Marcus Bundgaard dog reddet med stærke hænder.
Sønderjyske holdt stand og vandt således 2-0 på Jysk Park.
Sejren betyder, at Sønderjyske nu er på ti point efter syv spillerunder. Silkeborg har samlet seks point og er næstsidst. Du finder stillingen her.

VM Morgenbriefing: Portugal reddet i overtiden
Hattrick | Afsnit 133Portugal overlevede nattens helt store drama mod Kroatien, Spanien fortsatte de stærke takter, og Schweiz bookede også billetten til ottendedelsfinalerne.
Læs mere
Silkeborg IF
Sønderjyske
3F Superliga


































