2025-11-02 17:57:30

Sønderjyske snuppede det hele mod timands-Vejle

Vejle var kun med ti mand på banen i hele anden halvleg, men alligevel formåede Sønderjyske først til sidst at sikre sejren med 2-1 i 3F Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 14. runde

FT

SØN

2 - 1

VB

25'
01
Giorgi Tabatadze
Mål
37'
01
Giorgi Tabatadze
To gule kort
44'
11
Mads Agger
Mål
90'
21
Daniel Gretarsson
Mål

Sønderjyske tog hjemme i Haderslev imod bundproppen fra Vejle søndag i 3F Superligaen.

Men det var gæsterne, som kom bedst fra land, selvom Sønderjyske også viste tænder i opgørets indledning.

Giorgi Tabatadze leverede nemlig lidt af en kasse efter 25 minutter, da han med en hurtig afslutning kunne hamre bolden i mål.

Men blot 12 minutter blev Tabatadze skurken i Vejle.

Her kom han hårdt ind i en tackling på Simon Wæver, og han fik sit andet gule kort og skulle tidligt i bad.

Det udnyttede Sønderjyskes Mads Agger kort før pausen, og han kunne fra en position i feltet sende udligningen i mål.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Sønderjyske snuppede det hele mod timands-Vejle
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Vekic var længe afgørende
I anden halvleg var det tydeligt, at Vejle manglede en mand på banen, og Sønderjyske dominerede nær gæsternes felt.

Men det var først med ti minutter igen, at de for alvor blev farlige.

To gange fik de sendt bolden mod Igor Vekic fra kort afstand, men begge gange leverede Vejle-keeperen nogle flotte redninger, som holdt timands-Vejle inde i kampen. 

Det samme var tilfældet i tillægstiden, hvor Vekic igen var vågen ved flere Sønderjyske-forsøg.

Men til sidst kunne Vekic ikke længere holde Sønderjyske fra fadet, og Daníel Grétarsson kunne med et hovedstød gøre det til 2-1.

Sønderjyske hopper med sejren op på femtepladsen i Superligaen.

Vejle ligger fortsat på en sidsteplads.

Podcast Cover

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse

Hattrick | Afsnit 14

FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.

Læs mere
-12:17

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 14. runde

FT

SØN

2 - 1

VB

25'
01
Giorgi Tabatadze
Mål
37'
01
Giorgi Tabatadze
To gule kort
44'
11
Mads Agger
Mål
90'
21
Daniel Gretarsson
Mål
Annonce

24 kommentarer

Se kommentarer
Annonce