
Sønderjyske vandt fredag aften ude over Viborg for første gang nogensinde.
Sejren betyder, at Sønderjyske fortsat kan spille med om både medaljer om Europa.
Det var derfor en meget glad Magnus Jensen, der mødte pressen efter kampen, hvor hans evner i det defensive hovedspil særligt kom ham til gode.
- Jeg er blevet god til mange ting, men det her er jeg rigtig god til, indledte Jensen med et smil.
- Jeg tror, at kampen var sjovere at se på end at spille. Fodbold er noget, hvor I i morgen mest skriver, at vi vandt 1-0. Det er det, der tæller.
Sejren kom nemlig i hus på en mere defensiv tilgang, end Sønderjyske ellers praktiserer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Man kan ikke spille 32 kampe sådan her, men man kan godt krige en sejr hjem sådan en gang i mellem.
Nu har Sønderjyske til gengæld noget at spille for i sidste runde.
- Det er virkelig en fed uge at gå ind. Vi kan forhåbentlig være med til at opnå et eller andet i den sidste kamp.
- Det havde vi nok solgt den for i runde ét, så det vi meget tilfredse med.
Magnus Jensen og co. er dog ret afhængige af, at andre resultater går deres vej, hvis de skal nå en tredje- eller fjerdeplads.
Derfor kommer den hovedstødstærke forsvarsspiller til at følge med i kampene på søndag fra sofaen.
- Ja, det kan jeg love dig for.
- Vi er sgu med
Sejren betyder også, at man har markeret sig i mesterskabsspillet, hvor man ellers kun havde vundet en enkelt kamp inden fredagens opgør.
- Man gider ikke blive inviteret med til en flot fest og så slet ikke have været med.
- Så selvfølgelig betyder det meget for os, at vi har leveret noget, og at vi lige pludselig kan være med.
- Vi vidste godt, at det ikke er nemt at spille mesterskabsspil, men nu er vi sgu med, hvor der kan ske noget trods alt.
Kampen mod Nordsjælland i sidste runde bliver derfor meget vigtig for det sønderjyske mandskab.
- Vi skal i hvert fald angribe kampen.
- Vi må se, hvad vi skal spille om. Forhåbentlig er det noget, hvor vi kan vinde bronze. Hvis ikke det er bronze, så håber vi, at det er Europa.
- Uanset hvad, så er det sgu ret fedt, at vi kan spille om en af de to ting.
Så det bliver en lidt anden tilgang end til kampen mod Viborg?
- Det må du spørge Thomas Nørgaard om. Han lægger de store planer, og så udfører vi, afsluttede en munter Magnus Jensen.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Sønderjyske
Viborg FF
3F Superliga

































