


Unai Simon har fundet vej til VM's historiebøger.
Den spanske keeper formåede at holde nullet i Spaniens 3-0-sejr over Østrig, og dermed har han nu rekorden for den længste periode uden at indkassere ved et VM.
En stor bedrift af Simon, som dog faktisk valgte at nedtone betydningen af rekorden efter kampen.
- De her individuelle rekorder i fodboldverdenen betyder ikke ret meget for mig. Det er en holdsport. I sidste ende er vi 26, der forsvarer målet dag efter dag for at undgå mål imod os.
- Nøglen er at stå solidt - fra Oyarzabal til mig. Jeg er ansigtet på den her anerkendelse. Men holdets arbejde er spektakulært, og jeg håber at kunne lægge flere minutter til med et clean sheet, så den, der vil slå den, får det svært.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det ville være fantastiske nyheder, hvis jeg ikke lukker mål ind i de næste fire kampe, siger Unai Simon ifølge AS.
Det vil i så fald betyde, at Spanien har gode chancer for at gå hele vejen ved VM.
Først gælder det dog en ottendedelsfinale, hvor Spanien møder vinderen af kampen mellem Portugal og Kroatien.
Unai Simon har spillet mere end 517 minutter, uden at der er blevet scoret mod ham ved VM. Han snupper dermed rekorden fra italienske Walter Zenga.

VM Morgenbriefing: Kane redder England - Belgien leverer vildt comeback
Hattrick | Afsnit 131Harry Kane reddede endnu en gang England, da han vendte 0-1 til 2-1 mod DR Congo, mens Belgien leverede et af VM's vildeste comebacks og vendte 0-2 til 3-2 mod Senegal efter forlænget spilletid.
Læs mere
FIFA VM
Spanien






































