SønderjyskE var foran 2-0, men tabte 3-2, da de torsdag aften røg ud af Europa League-kvalifikationen. Men det var ikke fordi, at chancerne ikke var til flere end to mål. I Sparta Prags mål stod dog en keeper, som leverede flere pragtredninger.
Og tjekkernes træner var da heller ikke i tvivl om, hvorvidt Tomas Koubek i kassen blev afgørende for Sparta Prags avancement.
- Jeg er enig ... Tomas Koubek var nøglen til sejren, sagde Sparta-træner Zdenek Scasny ifølge eb.dk efter kampen.
- Det kan godt være, at danskerne kom frem til flere store chancer, end vi gjorde. Det var ikke en nem kamp for os at vende det her, siger Sparta-træneren.
Sparta Prag kan nu se frem til minimun et efterår med europæisk gruppespil på bekostning af SønderjyskE.


Sønderjyske
Sparta Prag
Europa League






























