3F Superliga -Spelmann har mod på mere: Jeg hader ferien
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2023-12-16 15:35:35
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Spelmann har mod på mere: Jeg hader ferien

Martin Spelmann fortæller, at han ingen planer har om karrierestop i øjeblikket, og så sætter midtbanespilleren også ord på, at Hvidovre IF får et fuldtids-setup.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Martin Spelmann kalder sig selv for en gammel traver.

Den 36-årige midtbanekriger har dog ingen planer om at stoppe karrieren, når kontrakten med Hvidovre IF udløber til sommer. Det er i hvert fald sådan, han har det i øjeblikket.

- Jeg har ikke gjort mig så mange overvejelser lige nu, fordi det egentligt er meget simpelt. Så længe at min krop kan være med, og jeg har en sult, vil jeg spille fodbold. 

- Jeg har den samme sult som for otte år siden, så jeg vågner op og glæder mig til træning, og jeg hader den lange ferie, som vi har nu.

- Selvfølgelig er ferien dejlig for hovedet, familieliv, og hvad der ellers er, men så længe at sulten er der, og jeg kan være med, har jeg ingen planer om at sætte mine støvler på hylden, siger Spelmann til bold.dk.

Spelmann har i løbet af sin karriere været forbi klubber som AC Horsens, AGF, Brøndby IF og OB, og midtbanespilleren står i alt noteret for 293 kampe i 3F Superligaen.

Skal jobbet skrottes?
Fredag blev det bekræftet, at Hvidovre IF får et fuldtids-setup.

I den forbindelse fortalte klubbens sportschef, Peter Lassen, at spillerne ikke længere må have et job ved siden af fra den 1. juli 2024. Læs mere her.

Spelmann er i øjeblikket ansat på Københavns Idrætsefterskole i Valby, hvor han træner nogle unge drenge og piger om morgenen.

Derfor er midtbanespilleren blevet spurgt, hvad han tænker om det nye projekt i Hvidovre.

- Der er selvfølgelig flere ting i det. Det kan muligvis godt forenes med det job, som jeg har, men om jeg får lov til det, må vi tage til den tid. 

- Som udgangspunkt er projektet jo heller ikke sat i søen i forhold til en gammel traver som mig.

- Det er for at udvikle klubben og tage det næste skridt, så man kan give de bedste rammer for de unge knægte, som man meget gerne skal have ud på nogle større adresser en dag.

- De skal have et professionelt miljø, der kan hjælpe med at udvikle dem, og så kan os, der har prøvet det, være med til at hjælpe dem og give dem smagsoplevelsen på, hvordan det fungerer på de fleste adresser.

- Så jeg støtter projektet 100 procent, og jeg synes, at det er dejligt at vi flytter os som klub, når vi også gør det sportsligt, lyder det fra Martin Spelmann.

Hvidovre har i forbindelse med nyheden beskrevet, at man gerne vil være en klub i top-18 i Danmark.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce