Den italienske klub Spezia, som deler ejer med SønderjyskE, har forlænget kontrakten med den ghanesiske angriber Emmanuel Gyasi.
Klubben meddeler på sin hjemmesiden, at den 28-årige ghaneser har skrevet under på en kontrakt, som løber frem til 30. juni 2025.
- Jeg er meget glad for at have underskrevet forlængelsen. Nu gælder det om at sikre overlevelse.
- Jeg takker klubben for tilliden, og som altid vil jeg gøre alt for at tilbagebetale den på banen, fortæller Emmanuel Gyasi til klubbens hjemmeside.
Spezias præsident Philip Platek, bror til SønderjyskE-ejer Robert Platek, udtaler i samme ombæring til klubbens hjemmeside, at han er meget tilfreds med forlængelsen.
- Gyasi er et symbol på dette hold og et eksempel til efterfølgelse for alle unge mennesker.
- Ydmyghed, engagement, seriøsitet, kombineret med ubestridte atletiske og tekniske færdigheder, er blot nogle af hans kvaliteter, og vi er stolte over at kunne annoncere forlængelsen i dag.
Gyasi har i alt spillet 139 kampe for Spezia med 17 assists og 22 mål til følge.


Spezia
Serie A



































