3F Superliga -Spillere i danske klubber får ny overenskomst
2019-12-02 12:01:51
Foto: Getty Images

Spillere i danske klubber får ny overenskomst

Spillerforeningen og Divisionsforeningen er mandag blevet enige om en ny overenskomst for de næste fem et halvt år.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Uden de store problemer er Divisionsforeningen og Spillerforeningen blevet enige om en ny overenskomst, der gælder for de næste fem et halvt år.

Det oplyser Divisionsforeningen i en pressemeddelelse mandag.

Den nye overenskomst bygger på den allerede eksisterende, men har fået nye forhold for unge spillere, som er i gang med sin fodbolduddannelse.

De såkaldte trainees får en obligatorisk karrierestop-forsikring på sine kontrakter, mens trainee-perioden forlænges fra fire til 12 måneder efter endt uddannelse.

Derudover øges finansieringen til uddannelsesrådgivning, jobrådgivning og håndtering af fodboldkarrieren gennem firmaet 4player.

- Man kan sige, at aftalen sikrer, at der nu er endnu større fokus på dem, der er på vej ind og ud af kontraktfodbolden, hvilket er to vigtige transitioner for mennesket bag fodboldspilleren, og derfor vigtigt at have opmærksomhed på, siger Spillerforeningens formand Jeppe Curth i en pressemeddelelse.

Aftalen gælder for spillere, som er ansat i danske klubber.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce