

Sporting besejrede fredag aften Alverca med 2-0.
Det portugisiske tophold pressede på fra kampens første fløjt, men det var først i anden halvleg, at Sporting for alvor cementerede sin dominans i opgøret.
Fotis Ioannidis steg højest på et hjørnespark og headede bolden i mål til 1-0 i det 68. minut. Seks minutter senere udbyggede Pedro Gonçalves føringen med et imponerende langskud, som Alvercas målmand ikke havde en chance for at redde.
Morten Hjulmand spillede endnu en gang hele kampen for hjemmeholdet og stod for oplægget til det andet mål.
Se oplægget her.
Sejren sender Sporting op på en delt førsteplads med FC Porto, som dog har en kamp i hånden.
Porto er samtidig det seneste hold, der har besejret Sporting i ligaen – tilbage i august, hvor Porto vandt 2-1.
Victor Froholdt og FC Porto står over for en spændende opgave, når de søndag møder Braga.
Sporting skal i den kommende uge op imod Juventus i Champions League – en kamp, der markerer Luciano Spallettis debut i turneringen som Juventus-træner.
Men først skal italienerne i aktion mod Cremonese.


Sporting CP
Portugal Primeira Liga
Alverca

























