2026-05-25 13:55:00

Spurs fandt ubehagelige sandheder: Vi har rekrutteret forkert

Tottenham-formand Peter Charrington kigger både tilbage og fremad i et brev til klubbens fans.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tottenham har ligget med røven i vandskorpen undervejs, men på målstregen lykkedes det at redde livet i Premier League.

Det skete med en 1-0-sejr over Everton søndag eftermiddag, og dagen derpå har Tottenham publiceret et længere brev fra klubbens formand Peter Charrington.

- Kære fans. I søndags, på trods af en sæson der gav jer så lidt, gav I alt. Et fyldt stadion, fuld stemme, fuld tro på det – helt frem til slutsignalet.

- Jeg har tænkt nøje over, hvordan jeg skulle starte dette brev, og til sidst sagde det øjeblik det bedre, end jeg selv kan. Det er derfor, vi skylder jer ærlighed om, hvor vi har svigtet, og hvad vi nu forpligter os til, indleder Peter Charrington.

Formanden ser herefter en smule bagud:

- Sidste september erkendte vi, at noget grundlæggende måtte ændres i Spurs. Familien Lewis trådte til og godkendte en komplet nulstilling. Den beslutning var ikke let at træffe, og den kom senere, end den burde være kommet. Men det, der er sat i gang, er reelt, og det markerer et ægte brud med det, der gik forud.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Spurs fandt ubehagelige sandheder: Vi har rekrutteret forkert
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

- Som en del af den proces opdagede vi nogle ubehagelige sandheder. De kvaliteter, der gør Spurs unikke – vores fodbold, vores ambition, forbindelsen mellem holdet og dets supportere – havde fået lov til at falme. 

- Sportslig succes var ikke det, der drev vores beslutninger. Vi havde ikke den rette ekspertise på nøglepositioner. Vi byggede ikke trupper, der var gode nok til at konkurrere i verdens mest krævende liga.

- To 17.-pladser i træk er ikke acceptabelt, og vi vil ikke forsøge at fremstille det som andet end langt under det niveau, denne klub forventer.

- Siden september har vi omstruktureret ledelsen i hele klubben med en fornyet direktion og sportslig struktur. Størstedelen af dette hold er allerede på plads, og andre vil tiltræde i de kommende uger. Bestyrelsen står bag denne ledelsesgruppe og vil give dem den stabilitet og støtte, de har brug for, for at drive denne klub på den rigtige måde.

- Roberto De Zerbi er ansat som cheftræner for herreholdet på en femårig kontrakt – et udtryk for vores tro på hans evner og vores forpligtelse til at bygge klubben op igen til det niveau, vi skal være på. Han er passioneret, engageret og positiv i alt, hvad han gør, og repræsenterer den type fodbold og ambition, som Tottenham Hotspur bør stå for.

Peter Charrington kommer herefter med en håndfuld løfter for fremtiden:

- Vi vil opbygge en trup, ledet af Roberto som cheftræner, med den rette blanding af erfaring, ungdom og lederskab til at konkurrere på højeste niveau i Premier League og europæisk fodbold.

- Vi vil investere over flere transfervinduer for at genopbygge, skabe balance og styrke holdet, hvor denne sommer bliver et vigtigt første skridt i det arbejde.
- Vi vil fortsætte moderniseringen af vores sportslige organisation med særligt fokus på at hæve standarderne inden for det medicinske område og performance.
- Vi vil øge investeringerne i akademiet for at sikre, at vejen fra ungdomsfodbold til førsteholdet bliver en af de stærkeste i landet.

- Vi vil bygge videre på en stærk sæson for Spurs Women ved fortsat at investere i et kvindehold i verdensklasse, ledet af Martin Ho, skriver Peter Charrington.

Formanden afslutter brevet med en kort besked:

- Vi kommer tilbage, hvor vi hører til.

I den forgangne sæson spillede Tottenham i Champions League-ligaspil takket være Europa League-triumfen for et år siden, men i 2026/27-sæsonen har Spurs ingen europæiske kampe på menuen.

Podcast Cover

Riemers nye kaniner

Hattrick | Afsnit 87

Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser. 

Læs mere
-17:47

Annonce

9 kommentarer

Annonce