


To sejre ud af 16 mulige er status for Tottenham Hotspur i Premier League.
Lørdag eftermiddag løb man ind i et 0-2-nederlag til Manchester United på Old Trafford, hvor en ellers god periode sluttede brat, da Cristian Romero så rødt for en stempling på Casemiro efter en halv time.
Derefter kunne Manchester United relativt ubesværet køre deres fjerde sejr på stribe hjem på bekostning af Thomas Franks hårdtkæmpende mandskab.
Guglielmo Vicario talte med TNT Sports efter kampen, hvor han blev spurgt ind til, om Tottenham Hotspur igen i år er en del af nedrykningsdebatten:
- Det afhænger af, hvordan man ser på tingene i livet, indleder den italienske målmand småfilosofisk
Artiklen fortsætter efter billedet

- Realiteten er, at vi resultatmæssigt har haft det svært. To sejre i de seneste 16 kampe er ikke acceptabelt for denne fodboldklub, men vi må heller ikke glemme, hvordan vi forsøger at presse os selv under svære betingelser.
- Selvfølgelig har vi haft en fremragende Champions League-kampagne indtil videre, og når man spiller hver tredje dag, har jeg allerede spillet 36 kampe, og jeg er stolt af mig selv over at have gjort det.
- Men for markspillerne er det hårdt, så det afhænger af, hvordan man ser på tingene i livet, runder han af.

Vil gennemtvinge FCM-skifte: Magnus Jensen smider bindet
Hattrick | Afsnit 166Dagens Hattrick starter med FC Midtjyllands interesse i Sønderjyskes Magnus Jensen. Forsvarsspilleren vil også selv skiftet, og mandag havde han således smidt anførerbindet.
Læs mere
Sunderland
Tottenham
Manchester United
Premier League



































