Tottenham har kniven for struben i Premier League, hvor man lige nu indtager en faretruende plads under nedrykningsstregen.
En sejr i lørdagens udekamp mod Wolverhampton kan dog sende Spurs i sikkerhed for en stund.
På pressemødet forud for kampen fortæller Roberto De Zerbi, at han endnu engang vil inkludere James Maddison i truppen.
Den 29-årige midtbanespiller er dog endnu ikke helt klar til minutter, lyder det fra cheftræneren.
- Han er ikke klar endnu - især ikke i denne uge. I morgen tager han med os og sidder på bænken, fordi han er vigtig - om han spiller eller ej er ikke det afgørende.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er selvfølgelig bedst, hvis han spiller, men som person og som leder er han en positiv fyr.
- I mit omklædningsrum vil jeg gerne have gode mennesker, positive mennesker, og det er også vigtigt for hans holdkammerater, siger De Zerbi ifølge The Athletic.
James Maddison blev i sommer ramt af en korsbåndsskade og har siden kæmpet en indædt kamp for at returnere til grønsværen.

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige
Hattrick | Afsnit 129Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.
Læs mere
Tottenham
Premier League






































