St. Pauli har været på indkøb i Bayer Leverkusen.
Her har 2. Bundesliga-klubben købt den polske højreback Jakub Bednarczyk og udstyret ham med en kontrakt frem til sommeren 2021 med option på yderligere et år. Det skriver St. Pauli på sin hjemmeside.
20-årige Bednarczyk er blevet opfostret i Leverkusens ungdomsafdeling, men nu tager han turen ned i den andenbedste række i jagten på mere spilletid.
- Jakub passer til vores strategi med at tiltrække unge spillere med stort potentiale til St. Pauli, for derefter at føre dem op på førsteholdet. Han vil træne med U23-holdet indtil landsholdspausen og derefter rykke op på førsteholdet, siger sportsdirektør Uwe Stöver.
Jakub Bednarczyk nåede blot at spille en enkelt kamp for Bayer Leverkusen.



Bayer Leverkusen
St. Pauli
Bundesliga
Tyskland 2. Bundesliga






























