2022-05-18 12:31:03

St. Pauli henter græsk: Har et højt niveau

St. Pauli har sikret sig en forstærkning til bagkæden, da de har skrevet under på en kontrakt med Manolis Saliakas, som kommer til fra PAS Giannina.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Når St. Pauli skal i gang med forberedelserne til den kommende sæson, bliver det med en ny højre back på holdet, da de har skrevet kontrakt med græske Manolis Saliakas.

Det meddeler den nordtyske klub på sin hjemmeside.

Den 25-årige græker kommer til Hamborg fra PAS Giannina, og det er en spiller, som de har høje forventninger til i St. Pauli, fortæller sportsdirektør Andreas Bornemann.

- Med Manolis Saliakas har vi gennemført endnu en vigtig transfer for den kommende sæson. Han har gjort fremskridt i de seneste år og har præsteret på et konstant højt niveau i Grækenland. 

- Efter vores mening er han ikke i slutningen af sin udvikling endnu, og vi er glade for, at han har valgt at fortsætte sin udvikling hos St. Pauli.

Manolis Saliakas' kontrakt med PAS Giannina udløber til sommer, og dermed kommer han til St. Pauli på en fri transfer.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce