






Oprykningskampen i 2. Bundesliga spidser til, og HSV dummer sig.
Det lyder som en historie, man har hørt før, og det gentager sig tilsyneladende i år.
Guilherme Ramos fik rødt kort tidligt i udekampen mod Magdeburg, og på to straffespark kom Magdeburg foran 2-0.
Mentalt fik HSV dog et boost, for det lykkedes trods undertallet at få 2-2 med hjem, men det rykker ikke så meget i tabellen.
Artiklen fortsætter efter billedet

HSV har med fem runder tilbage tre point op til Düsseldorf på den playoff-givende tredjeplads, mens der er otte point op til lokalrivalerne fra St. Pauli.
Sidstnævnte havde i den grad kurs mod Bundesligaen ved at være både foran 1-0 og 2-1 imod Elversberg, men det lykkedes gæsterne at vinde 4-3.
St. Pauli har nu tabt to kampe i streg, men har altså stadig fem point ned til playoff.
Se hele stillingen og de resterende kampe her.

Hamburger SV
St. Pauli
Magdeburg
Elversberg
2. Bundesliga























