2022-12-13 20:24:49

Ståle langer ud efter Wenger: Han er blevet hjernevasket

Norges landstræner, Ståle Solbakken, er skuffet over Arsène Wenger, som han mener er blevet hjernevasket i sin nye FIFA-rolle.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det norske fodboldforbund traf tilbage i september beslutningen om ikke at sende folk til Qatar under VM, og generelt har Norge været blandt de mest kritiske lande i forbindelse med slutrunden.

Landstræner Ståle Solbakken har også tidligere ytret sig kritisk overfor Qatar og FIFA, og nu retter han sin kritik mod en af FIFA's største fodboldnavne.

Franske Arsène Wenger, der er FIFA's Chief of Global Football Development, har været en stærk allieret til størstedelen af organisationens idéer og tiltag. 

Den 73-årige franskmand har således blandt andet advokeret for automatisering af offside, nytænkning af offsidereglen, kortere kampe, VM hvert andet år og udvidelsen af VM til 48 hold, som effektueres i 2026. 

Derudover har Wenger også været en af de mere ukritiske stemmer i forbindelse med VM i Qatar, og det er blandt andet derfor, Solbakken kritiserer ham.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Ståle langer ud efter Wenger: Han er blevet hjernevasket
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det er skræmmende med alle de mennesker, vi har set op til i fodboldverdenen. 

- Jeg gyser, når jeg ser, at verdens mest intelligente mand, Arsène Wenger, som man har set op til i alle disse år, på en måde er blevet hjernevasket og kommer med de dummeste udtalelser, sagde den tidligere FCK-træner i TV2 Norges VM-studie.

Solbakken ser det som en skræmmende tendens i toppen af fodboldpyramiden, og frygter hvilke konsekvenser det vil få på sigt.

- Jeg er bange for, at den polarisering, der nu er ved at ske, kun bliver værre og værre, siger Solbakken.

Annonce

25 kommentarer

Se kommentarer
Annonce