3F Superliga -Ståle: Ved vel godt hvem der stak mig i ryggen
2020-12-17 14:18:59
Foto: Getty Images

Ståle: Ved vel godt hvem der stak mig i ryggen

Ståle Solbakken fortæller i en norsk podcast, at han har et godt billede af, hvem der stak ham i ryggen i FC København, men det har han det fint med, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC København fyrede i oktober Ståle Solbakken, og efter lang tids tavshed har nordmanden for alvor åbnet op og fortalt sin side af historien.

Først gav Ståle Solbakken et langt interview til NENT, og nu fortæller han nærmere om fyringen i podcasten TV2 B-laget.

Her bliver Ståle Solbakken blandt meget andet spurgt, om han kan lade være at tænke over, hvem der endte med at stikke ham i ryggen i FCK, hvortil han svarer:

- Jeg ved vel hvem. Det har jeg et ganske godt billede af – hvem som har taget de afgørelser. Det lever jeg fint med. Det er ikke noget problem for mig.

- Problemet er, at man har arbejdet dag og nat med et projekt i så lang tid, og så var der ikke rum til et halvt år mere. Det var trods alt sølv, en kvartfinale i Europa League med et skandinavisk hold.

- Vi havde åbnet sæsonen lidt dårligt, men der er gode forklaringer på det. Corona, vi havde ingen preseason, fordi vi spillede en kamp i Köln, så det var direkte i gang med en ny sæson, siger Ståle Solbakken i podcasten.

Ståle Solbakken fortæller videre, at han kommer til at savne søndage i Parken og ikke mindst 'European Nights' i nationalarenaen.

Nu satser han på at kunne skabe lige så mindeværdige oplevelser med Norge, som han er blevet landtræner for.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

31 kommentarer

Se kommentarer
Annonce