3F Superliga -Ståle: Wilczek var den voksne mod Brøndby
2020-09-24 06:46:01
Foto: Getty Images

Ståle: Wilczek var den voksne mod Brøndby

Kamil Wilczek opførte sig perfekt og var den voksne på banen mod Brøndby, siger FCK-manager Ståle Solbakken, der roser sin nye angriber.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Da FC København og Brøndby i weekenden tørnede sammen i Parken, var der et enormt stort fokus på Kamil Wilczek.

Den tidligere Brøndby-kaptajn stod for første gang over for sine tidligere holdkammerater fra Vestegnen og havde blandt andet en række hårde dueller med Sigurd Rosted.

Hvis man spørger FCK-manager Ståle Solbakken, håndterede Kamil Wilczek dog kampen og det store pres lige efter bogen.

- Den måde, som Kamil opførte sig på mod Brøndby, var perfekt. Han var jo den voksne mand på banen, synes jeg, så det var rigtig godt.

- Han var lidt uheldig i et par situationer, men spillede en rigtig god kamp, siger Ståle Solbakken til bold.dk.

FCK har haft problemer med at udnytte chancerne i sæsonstarten, men Ståle Solbakken er ikke bekymret over tendensen.

- Det vigtigste er, at vi kommer til chancerne, siger FCK-manageren og tilføjer:

- Kamil er kommet til mange chancer og har scoret tre mål. Jeg synes, at Jonas Wind bør komme til mere og være mere farlig. Han har spillet lidt mere tilbagetrukket som en slags 10'er, men det er ikke nogen undskyldning for ikke at komme mere i feltet. 

- Vi arbejder hårdt på det, forsikrer Ståle Solbakken.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

36 kommentarer

Se kommentarer
Annonce