Det norske landshold befinder sig lige nu i Amsterdam, hvor man fredag aften møder Holland i en testkamp.
Her er Ståle Solbakkens landsholdsstjerner blevet indlogeret på Van der Valk Hotel Oostzaan, der ligger 20 minutter fra centrum i den hollandske hovedstad.
Udsigten fra hotellet byder blandt andet på en firesporet motorvej, hvor de norske spillere kan betragte bilerne buldrer forbi.
Disse omgivelser er ikke faldet i god jord hos truppen.
- Det havde jeg ikke forventet. Jeg synes, det er lidt svagt, hvis jeg skal være ærlig. Jeg har sagt det videre, siger Julian Ryerson blandt andet.
Morten Thorsby, som til dagligt tørner ud for Cremonese, er enig i kritikken og sætter spørgsmålstegn ved den geografiske placering af hotellet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Man savner en café eller to udenfor, lyder det således fra nordmanden ifølge Dagbladet.
Kommentarerne fra spillerne bekymrer dog ikke Ståle Solbakken, som tager det hele i stiv arm.
- Det bekymrer mig ikke så meget. Det er måske en test. Hvis du ikke kan klare tre dage ved en firesporet motorvej her, så klarer du i hvert fald ikke 35 dage i USA.
- Hotellet er ikke ideelt, men det kan vi godt klare, siger landstræneren ifølge Dagbladet.
Fredagens landskamp mellem Holland og Norge bliver sparket i gang 20:45.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Venskabskampe
Holland
Norge


























