




Norge skal til VM for første gang siden 1998.
Billetten kom i hus søndag aften med en imponerende 4-1-sejr over Italien – den ottende sejr af otte mulige i kvalifikationen, og mandag blev det fejret med manér.
Det norske landshold blev hyldet på Rådhusplassen i Oslo, hvilket tilsyneladende falder nogen for brystet.
Den svenske journalist og fodboldekspert Olof Lundh ser det i hvert fald som grænsende til patetisk.
- Ud fra perspektivet, at Norge ikke har spillet VM siden 1998 og ikke har været med i en stor slutrunde siden EM 2000, kan man godt forstå, at landet og holdet går helt ”bananas”.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Alligevel er det mærkeligt og nærmest patetisk at fejre en kvalifikation i Oslo mandag aften. Gem den fejring, til man eventuelt har udrettet noget ved VM næste sommer - og måske kommer hjem med en medalje, skriver Olof Lundh i en klumme hos Fotbollskanalen, som hurtigt fik opmærksomhed i Norge.
Ståle Solbakken blev mandag spurgt til den udlægning.
- Det er tilladt at fejre lidt, hvis det er første gang siden 1998, at du er til VM. Patetisk er at overdrive, siger den norske landstræner ifølge VG.

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF
Hattrick | Afsnit 13FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.
Læs mere
Norge
VM kval. UEFA




























