VM for klubhold -Ståle slagter klub-VM: Skal ikke se et sekund
Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix
2025-06-10 06:22:40
Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix

Ståle slagter klub-VM: Skal ikke se et sekund

Efter Norges sejr over Estland mandag aften rettede Ståle Solbakken en skarp kritik af det forestående VM for klubhold, hvor flere af hans spillere deltager.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Ståle Solbakken og Norge har haft en god landsholdstermin, hvor det er blevet til to sejre.

Nu siger den norske landstræner farvel til sine spillere. De fleste skal på ferie, men nogen rejser til det forestående VM for klubhold i USA.

En turnering som Ståle Solbakken intet har til overs for.

- Jeg skal ikke se et sekund af det. Det interesserer mig ikke, siger den tidligere FCK-træner til VG.

Fem spillere i den norske landholdstrup deltager i turneringen. Erling Haaland (Manchester City), Oscar Bobb (Manchester City), Alexander Sørloth (Atletico Madrid), Julian Ryerson (Dortmund) og Andreas Schjelderup (Benfica).

Men de kommer ikke til at få noget opmærkshed fra deres landstræner.

- Dem kan jeg se i ordentlige ligaer og ordentlige turneringer. Ikke i kokos-cuppen. Noget skal fjernes, og jeg synes, det er åbenlyst, at det er den turnering. Jeg kan slet ikke se prestigen i den.

Ståle Solbakenn blev også spurgt ind til, om spillerne har sagt noget til den ekstra turnering, der kommer i slutningen af sæsonen.

- De er professionelle. De kører på, siger Ståle Solbakken.

Oscar Bobb fra Manchester City er en af de spillere, der skal spille VM for klubhold. Han har forståelse for, at turneringen har skabt en del debat. 

- Den har fået meget kritik. Jeg har ikke fået så meget spilletid, da jeg ikke har spillet meget i år, men den kommer på bagkant af en elleve måneder lang sæson, så jeg forstår kritikken, siger Oscar Bobb til pressen ifølge VG.

Norge vandt mandag med 1-0 på udebane over Estland efter en scoring af Erling Haaland.

De topper deres VM-kvalifikationsgruppe med fire sejre ud af fire mulige. 

Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce