Senne Lammens fik lige inden landskampspausen debut for Manchester United, da de mødte Sunderland.
Derfor er spørgsmålet nu, om Ruben Amorim tør at starte med den 23-årige belgier, når United søndag gæster Liverpool på Anfield.
- Det er en mulighed, men man skal vise sig frem i løbet af ugen, indleder Amorim ifølge BBC på et pressemøde.
- Det er muligt, at han starter inde. Han viste sig godt frem (mod Sunderland, red.), men han skal holde niveauet nu.
- Han er ikke Schmeichel endnu. Men han har vist meget allerede.
Artiklen fortsætter efter billedet

Under kampen mod Sunderland blev Lammens sammenlignet med Peter Schmeichel, hvorfor Amorim kom med den bemærkning.
Schmeichel nåede at stå 398 kampe for Manchester United. Lammens står fortsat noteret for ét opgør.

Make VM Great Again: Schweiz er Dansk, Norge-væddemål & Goodbye Gollum
Drømmeklubben | Afsnit 7Drømmeklubben er tilbage med fantastiske takes fra 1/8-finalerne og ser samtidig frem til de kommende 1/4-finaler!
Læs mere
Manchester United
Premier League







































