International -Steinlein forsvarer FCM’s United-priser
2016-02-17 11:54:01
Foto: Getty Images

Steinlein forsvarer FCM’s United-priser

Det koster mindst 600 kroner at se FC Midtjyllands Europa League-kamp mod Manchester United. Og det er helt i orden, siger FCM-direktør Claus Steinlein.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland spiller i morgen hjemme mod Manchester United i Europa League. Der er udsolgt, selvom billetterne koster fra 600 kroner og opefter.

Den pris er helt i orden, siger FCM-direktør Claus Steinlein. Måske skulle de endda have været endnu dyrere.

- Overordnet set kan man sige, at vi kunne have solgt over 50.000 billetter til denne kamp. Så i forhold til udbud og efterspørgsel skulle prisen måske have været endnu højere, siger Steinlein ifølge sn.dk og fortsætter:

- Det er det, det koster at se sådan en kamp. Så jeg synes egentlig, vi har været fair, og vi har i hvert fald ikke haft problemer med at sælge billetterne.

Der er kampstart i Herning torsdag aften klokken 19.

Annonce
Annonce

91 kommentarer

Se kommentarer
Annonce