Der var drama ved forhandlingsbordet, da Rasmus Nissen Kristensen skulle forlænge sin kontrakt i 2016, efter han havde fået et gennembrud i FC Midtjylland.
For Claus Steinlein og co. troede, at man kunne få den talentfulde spiller for det, man tidligere havde betalt for nogle af klubbens unge talenter.
Både Simon Kjær og Winston Reid fik 22-23.000 på en aftale, efter de var rykket op og kom fra klubbens akademi.
Den aftale forsøgte FCM-ledelsen også at spise NK af med. Men det gik ikke særlig godt.

Rasmus Nissen Kristensen - Overlevelse
Forfatter: Rasmus Nissen Kristensen og Kian Fonoudi
Omfang: 302 sider
Udgivelse: 10. september 2026
Forlag: Forlaget Rød Panda
I OVERLEVELSE giver Rasmus Nissen Kristensen et velreflekteret og ærligt indblik i karrierens sværeste sæson og fortæller historien om en fodboldspillers kamp for ikke at miste sig selv i det utilgivelige univers, som den moderne fodboldverden har udviklet sig til.
NK og hans far, Jens, forlod skuffede forhandlingerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Siden endte FCM-bosserne med at betale mere end fire gange så meget, da aftalen blev underskrevet.
For NK fik en kontrakt med en månedsløn på 90.000 kr. Det beskriver han i sin nye bog 'Overlevelse'.
Bold har talt med Claus Steinlein om de benhårde forhandlinger med Rasmus NK og faren tilbage i 2016.
Claus Steinlein, var I for nærige i forhold til at lave en kontrakt med NK?
- Nej, jeg tror bare, at vi var gode forhandlere. Nu endte det jo godt med en aftale få dage senere.
Men I måtte jo give jer?
- Jeg er helt sikker på, at vi altid finder gode løsninger med de unge spillere.
- Vi skrev under, fordi vi var superglade for NK. Jeg husker, at det var supersjovt at sidde og diskutere frem og tilbage med NK og hans far, Jens.
- Jeg tror alle forhandlinger, jeg har været i, har handlet om, at en af parterne altid er lidt skuffet undervejs, når der forhandles.
- Sådan er gamet, og det må man acceptere. Jeg var da også skuffet over, NK ikke skrev under på den første kontrakt, vi tilbød ham.
- Men jeg var til gengæld aldrig i tvivl om, at vi ville forlænge aftalen dengang, siger Claus Steinlein.

Historien endte lykkeligt. For efter et par år blev NK solgt til Ajax. Han fik en fin karriere i Ajax, Salzburg, Leeds, Roma og Frankfurt, inden han vendte retur til Heden i sommer.
- For os er det en drøm, at NK nu er vendt retur til os.
- Jeg må sige, jeg altid har været lidt misundelig på FCK og Brøndby, når de har hentet gamle spillere hjem.
- Det er første gang vi gør det i tilfældet med NK. En dansk landsholdsspiller med en flot karriere.
- Det gør os stolte og glade, fordi det er en lokal knægt, der er født i Brande og sad på stadion, da Mohamed Zidan scorede fem mål i en kamp i 2004.
- NK er en knægt, der har en ulv helt ind i hjertet. Han er en af vores, siger Claus Steinlein, der glæder sig over, at parterne i sommer endte med en femårig aftale gældende til 2031.

Steinlein stiller Tullberg-garanti
Hattrick | Afsnit 7Vi starter Hattrick med Brøndby, som gerne vil af med Benjamin Tahirovic, og ham står Genk altså klar til at samle op.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga




























