Flere Silkeborg-fans er utilfredse.
Der er en række tomme pladser på stemningsafsnittet på Jysk Park på pladserne i midten, hvor der plejer at være fyldt med tilskuere.
Foran de tomme pladser er der et banner med følgende ordlyd:
- Fremtiden hvis dette fortsætter.
På Facebook skriver Fanenheden Sillkeborg, at de har valgt at lave stemningsboykot, da de mener, at der er ulovlig visitering på Jysk Park.
- Protest imod den ulovlige visitering.
- Vi har i dag set det nødvendigt at effektivisere et midlertidigt stemningsboykot som et led i vores protest imod den ulovlige visitering på hjemmebane.
- Vi har i lang tid gjort det klart for SLO, sikkerhedschefen og Kent Madsen at ulovlig visitering finder sted i form af ragelse på kønsdele mm.
- Vi har indgivet konkrete eksempler på den ulovlige visitering og trods en mundtlig forståelse, må vi konstatere at intet pr. Dags dato har ændret sig. Vi respekterer naturligvis, ligesom alle andre, at visitering er en del af indgangsprocessen, men vi finder os ikke i den fortsatte ulovlige visitering.
- Vi sender i dag et simpelt budskab - fortsætter den ulovlige visitering bliver det uden organiseret stemning for vores side, skriver Fanenheden Silkeborg.
Bold har rakt ud til Silkeborg, der ikke ønsker at kommentere sagen.
I slutningen af første halvleg mod AaB blev der kastet pyro på banen fra Silkeborgs stemningsafsnit, hvilket betød, at kampen midlertidigt blev afbrudt.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Silkeborg IF
AaB
3F Superliga


































