2026-02-13 16:17:04

Sterling-aftale holdt hemmelig: Det var særligt

Feyenoord formåede at holde Raheem Sterling-aftalen hemmelig inden præsentationen, og det glæder Robin van Persie.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 23. runde

FT

FEY

1 - 0

GAE

Feyenoord kunne torsdag præsentere lidt af en bombe i form af Raheem Sterling, der har skrevet under på en kontrakt frem til sommer i den hollandske storklub. 

Forinden havde alle parterne formået at holde aftalen hemmelig, hvorfor det opsigtsvækkende skifte altså ikke var blevet beskrevet i medierne. 

Det er selvsagt svært i disse dage, og derfor var det da også en speciel oplevelse for Robin van Persie og co. 

Det fortæller Feyenoord-cheftræneren på et pressemøde. 

- Det var et flot scoop. Jeg tror ikke, nogen havde forventet det. Jeg synes også, det var særligt, at vi kunne offentliggøre det sammen.  

- Æren går til Dennis te Kloese (klubbens direktør, red.), til Raheems agent og til Raheem selv. De har spillet en fantastisk rolle i processen fra start, siger Van Persie ifølge Voetbal International. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -Sterling-aftale holdt hemmelig: Det var særligt
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Eftertragtet
Cheftræneren forklarer videre, at flere klubber har haft snøren ude efter den tidligere engelske landsholdsspiller. 

- Vi har især lyttet til Raheem selv – til hvad han søger og ønsker. Vi ved, at mange klubber var interesserede, så det gør det ekstra specielt. 

- Det er Raheems første oplevelse i udlandet, og det bliver noget særligt for ham. Han har bevist sit værd i England, i Europa og på landsholdet. Han har vundet 14 eller 15 trofæer.  

- Det giver et stort løft til klubben. Der kommer virkelig en profil ind. Han skal finde glæden ved spillet igen, og det tror vi, han gør hos os.  

- Derfor har han valgt os. Vi tror på hinanden, lyder det fra Feyenoord-chefen. 

Raheem Sterling har slet ikke været i aktion i denne sæson. 

Tidligere har han tørnet ud for storklubber som Liverpool, Manchester City og Arsenal. 

Desuden står han noteret for 82 optrædener på det engelske landshold med 20 mål til følge. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 23. runde

FT

FEY

1 - 0

GAE

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce