PSG bliver ved med at vinde trofæer.
Det blev markeret onsdag aften, da den franske gigant slog Aston Villa med 2-1 i Super Cuppen.
Dermed sikrede de sig trofæet for andet år i træk.
Cheftræner Luis Enrique mener ikke, at det franske mandskab kunne få en bedre start på sæsonen.
- Det var en svær kamp at forberede sig til. Spillerne havde brug for hvile og noget tid med deres familier, men hver gang de tager Paris Saint-Germain-trøjen på, er der den forbindelse med fansene og mellem spillerne selv. Det, vi viste igen i dag, er, at på trods af fejl og mange mangler, er vi det hold, vi altid har været, siger Enrique.
Artiklen fortsætter efter billedet

I den forbindelse er der stor ros til de medrejsende PSG-fans, der dominerede lydkulissen i Salzburg.
Vi taler altid om de spillere, der starter kampen, men det er meget vigtigt at være klar til at komme ind som indskifter, især i denne type kamp. Alle spillerne er på samme bølgelængde, og det er meget vigtigt, for for at vinde store trofæer har man brug for, at alle trækker sammen.
PSG har nu vundet 10 trofæer siden starten af 2024/25-sæsonen:
To gange Ligue 1, to gange Champions League, to gange UEFA Super Cup, to gange Trophée des Champions, én gang Coupe de France og én gang Intercontinental Cup.

PSG
Ligue 1

































