2. division -Stopper karrieren efter Aarhus Fremad-exit: Jeg har ondt over det hele
2023-07-19 10:12:01
Foto: Foto Trine

Stopper karrieren efter Aarhus Fremad-exit: Jeg har ondt over det hele

30-årige Can Dursun siger til bold.dk, at keeperen har valgt at stoppe fodboldkarrieren, da kroppen ikke kan holde til det. Derudover vil han gerne have mere tid med familien.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 1. runde

FT

MID

1 - 1

AAF

Can Dursun har prøvet lidt af hvert i løbet af karrieren.

Dursun har blandt andet været forbi Viborg, og senest har keeperen været en del af Aarhus Fremad.

Nu er karrieren som fodboldspiller dog forbi for 30-årige Dursun.

Dursun siger nemlig til bold.dk, at han har valgt at stille støvlerne på hylden, da målmanden har ondt i kroppen hver dag.

- Det er måske en beskeden professionel fodboldkarriere, som jeg har haft. Jeg er et sted, hvor jeg ikke kan eller har tid til at spille mere. Det kommer af, at der desværre er sket nogle ting i privatlivet, som gør, at jeg bliver nødt til at have mere fokus på det.

- Der er også det her med, at jeg kom ret sent ind i den professionelle verden som 25-årig, og det kan min krop godt mærke nu, at den ikke er gearet til. Min krop kan ikke holde til at spille fodbold mere. Jeg har ondt over det hele. Det er nok allermest det, som er bag beslutningen. Sammenholdt med privatlivet var det en beslutning, der skulle tages, siger Can Dursun til bold.dk.

Dursun er dog glad for oplevelser på fodboldbanen. Han stod blandt andet mellem stængerne for Aarhus Fremad i 4-0-sejren over Brøndby IF i pokalen i den seneste sæson.

- Jeg har været i AIA Tranbjerg, og jeg kom igennem til AGF's talentsystem. Som ungdomsspiller blev jeg kastet rundt i de forskellige klubber. Jeg har altid haft et motto om, at man ikke er som flest. Det kostede mig som lidt yngre. Jeg var et rodehoved og ikke så dedikeret og seriøs. Det gjorde, at jeg kastede drømmen om at blive fodboldspiller tidligt på hylden.

- Der kom alle mulige ting i vejen, indtil jeg blomstrede op i Vatanspor i 2015/2016, og jeg rykkede til Aarhus Fremad. Derefter rykkede jeg til Brabrand og Viborg. Det var alt inden for tre år. Jeg havde også gerne set, at det var blevet til mere, og det synes jeg også, at jeg havde fortjent. Jeg har haft oplevelserne ved at kunne leve af min passion og vågne op og stå op til træning hver eneste dag. Jeg var med til at rykke op i Superligaen samt at slå Brøndby 4-0 med Aarhus Fremad på et fyldt Riisvangen Stadion foran 4.000 mennesker. Det er der heldigvis ingen, som kan tage fra mig.

Kunne have slået mit navn fast i Superligaen
Den nu tidligere divisionskeeper mener, at det kunne være blevet til meget mere, og han manglede blandt andet at få chancen i Viborg.

- Det er en todelt følelse. Når jeg havde gang i en 'streak' fra Serie 1 til Jyllandsserien til Superligaen på tre-fire år, så ville jeg gerne have opnået mere. Jeg havde et forløb i Viborg, hvor jeg føler, at jeg havde fortjent at spille mere, end jeg gjorde. Det var noget, der sad i mig i rigtig lang tid, også efter at jeg stoppede i Viborg: ‘Hvorfor fanden de ikke gav mig chancen?’.

- Fodboldbranchen er sådan, at man skal ikke have mange kampe, før man kan gøre sig interessant. Havde jeg været lidt skarpere, da jeg var yngre, og det blev krydret med endnu mere held, end hvad jeg har haft, så tror jeg, at jeg ville kunne have slået mit navn fast i Superligaen, og så havde luften røget ud af ballonen. Jeg tror, at jeg skal være realistisk, at det nok ikke havde været mere end det, siger Can Dursun til bold.dk.

Dursun fik kun tre pokalkampe for Aarhus Fremad i den seneste sæson. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 1. runde

FT

MID

1 - 1

AAF

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce