2023-03-11 00:32:20

Stor fadæse: Dalum udebliver fra divisionskamp efter kæmpe kaos

Divisionsforeningens turneringschef, Peter Ebbesen, oplyser til bold.dk, at Dalum ikke møder op til lørdagens 3. divisionskamp mod Lyseng: Hvilke konsekvenser, det får for Dalum, er endnu uvist. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 14. runde

FT

IFL

1 - 2

YBO

10'
01
Stefan Stojilkovic
Mål
17'
11
Johan Kiilerich
Mål
31'
12
Ali Farej
Mål

En større divisionsfadæse udspiller sig i 3. division. 

Der hersker nemlig et kæmpe kaos hos den fynske bundprop Dalum IF, da klubbens sportschef, transitionstræner, den sportslige ansvarlige og teamchefen har forladt Dalum grundet bestyrelsen. 

Derudover har cheftræneren trukket sig, da han ikke havde spillernes opbakning.

Nu har kaosset også ramt fodboldbanen. 

Dalum IF skulle lørdag have mødt IF Lyseng klokken 13 i Dalum i den første turneringskamp af 3. division, men her møder Dalum IF ikke op.

Divisionsforeningens turneringschef, Peter Ebbesen, oplyser nemlig til bold.dk, at den fynske klub har valgt at aflyse kampen grundet det store kaos i klubben.

- Jeg kan bekræfte, at Dalum her til aften har meddelt, at de ikke spiller i morgen mod Lyseng med den begrundelse, at de ikke kan stille hold på grund af den turbulens, der er i klubben med ledere/trænere, der er løbet af pladsen. 

- De andre klubber i rækken er lige blevet informeret om det, oplyser Peter Ebbesen til bold.dk og fortsætter.

- Det er Fodboldens Disciplinærinstans, som afgør konsekvenserne af udeblivelsen, og derfor kan vi ikke bekræfte noget om det, før sagen er afgjort (i næste uge). 

- Jeg ved p.t. ikke, om Dalum ser sig i stand til at spille de øvrige kampe i sæsonen, eller om de får lov til det, da det beror på den afgørelse, der kommer.

Drengene er mega skuffede
IF Lyseng-cheftræner, Michele Demontis er ked af, at mandskabet ikke skal i kamp. 

- Jeg synes, det er rigtig træls, da vi har glædet os helt sindssygt meget til denne kamp i fire måneder. 

- Vi har set en del VEO på Dalum fra træningskampe og virkelig taget kampen seriøst. Så vi føler, vi er helt klar, og derfor tror jeg også, drengene er mega skuffede, oplyser IF Lyseng-cheftræneren til bold.dk. 

bold.dk har forsøgt at få en kommentar fra Dalum-formand Brian Bundsgaard, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. 

I de første 16 kampe har Dalum IF ikke fået et eneste point og har en målscore på hele 5-55.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 14. runde

FT

IFL

1 - 2

YBO

10'
01
Stefan Stojilkovic
Mål
17'
11
Johan Kiilerich
Mål
31'
12
Ali Farej
Mål
Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce