



PSG og Lyon bragede søndag sammen.
Her skulle PSG forsøge at tage endnu et skridt mod mesterskabet, mens Lyon med en sejr kunne holde fast i tredjepladsen.
Noah Nartey så hele opgøret fra bænken.
Det var gæsterne, der fik den bedst mulige start på opgøret. Efter blot seks minutter scorede Endrick til 1-0.
Afonso Moreira sendte en bold i dybden mod PSG-målet, og den var Endrick først på. Brasilianeren afsluttede, og bolden gik ind via stolpen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter 18 minutter slog udeholdet til igen.
Denne gang var det ligesom 1-0-målet Endrick og Moreira, der var arkitekterne bag 2-0-målet, men denne gang med omvendt fortegn.
Det var nemlig Endrick, der fra egen banehalvdel sendte bolden i dybden, hvor Moreira var hurtigst, og han sparkede sikkert bolden i mål til 2-0.
PSG fik muligheden for at reducere før pausen, da hjemmeholdet fik straffespark efter 33 minutter. Goncalo Ramos sparkede midt i målet, hvor Dominik Greif reddede forsøget fra Ramos.
Dermed gik Lyon til pause foran 2-0.
PSG var tvunget til at finde kreativiteten og skarpheden frem. Derfor sad hjemmeholdet på meget af spillet i anden halvleg.
Det var tæt på at give pote efter 75 minutter, da Ousmane Dembele forsøgte sig med en afslutning fra distancen, men overliggeren stod i vejen for den franske stjerne.
Khvicha Kvaratskhelia blev skiftet ind efter 59 minutter, og georgieren bidrog med sine store kvaliteter. Han var flere gange en trussel for Lyons venstreside, og det gav pote i tillægstiden, da han fik reduceret til 1-2.
Reduceringen var ikke nok for hjemmeholdet, der måtte se sig slået af Lyon.
2-1-sejren betyder, at Lyon indtager tredjepladsen á point med Lille, men med en bedre målscorer.
Omvendt betyder nederlaget for PSG, at de for alvor lukker Lens ind i mesterskabskampen. De har nu kun ét point ned til Lens, men PSG har en kamp i baghånden.


Lyon
PSG
Ligue 1






































