2025-09-28 07:30:00

Stor Sønderjyske-forvirring: Skulle tænke mig om

Der opstod forvirring om, hvem der skulle sparke Sønderjyskes straffespark mod FC København, og Magnus Jensen skulle også lige tænke sig om, inden han til sidst tog ansvaret. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Haderslev
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 10. runde

FT

SØN

1 - 2

FCK

29'
01
Robert
Mål
56'
02
Robert
Mål
82'
12
Magnus Jensen
Mål på straffe

Hvem sparker? 

Det spørgsmål var der formentlig rigtig mange, der sad med, da Sønderjyske ti minutter før tid fik muligheden for at reducere til 2-1 mod FC København fra straffesparkspletten.

I første omgang tog Mads Agger fat i bolden, inden det også var ham, der lagde bolden til rette, men i sidste øjeblik blev det i stedet Magnus Jensen, der sendte den afsted fra de 11 meter. 

Efterfølgende forklarede Sønderjyskes målscorer, hvad der skete i situationen. 

- Vi har hver gang et papir over, hvem der skal sparke straffe. Agger står normalt først, når han starter inde, men i dag var det Lirim (Qamili, red.), der stod først og så mig som nummer to.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Stor Sønderjyske-forvirring: Skulle tænke mig om
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Jeg spurgte Agger, om han ville tage den, og det ville han egentlig gerne, men så kom en af spillerne med en besked ude fra bænken om, at jeg skulle tage den, og så gjorde jeg det. 

Det lignede, at det var lidt en svær situation for dig, og at du måske tøvede lidt. Hvad tænkte du, inden du gik hen og tog bolden?

- Jeg når lige at tænke, om han skal have lov til at sparke, eller om det ville forstyrre for meget, hvis jeg går derhen. 

- Men så tænkte jeg, at jeg selv var klar til at sparke, og så er det bedre bare at gå hen og sparke den ind. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg nok skulle score, og det er trods alt det vigtigste. 

Den gode fornemmelse
Dominik Kotarski i FCK-målet fik hånden på afslutningen, men Magnus Jensen spark gik alligevel ind og sørgede for, at der blev spænding helt til det sidste. 

Og selvom det endte med et 1-2-nederlag, så har Sønderjyskes gode afslutning på kampen stor betydning, fortæller midtstopperen. 

- Det kan man altid bruge. At stå med en eller anden form for positiv følelse efter en kamp er meget, meget vigtigt. 

- Der er meget, der er analyse og logik, men i sidste ende er vi mennesker og fodboldspillere, der har følelser, og det er oftest det, vi husker efter sådan en kamp, så det er vigtigt for os at få en fornemmelse. 

Sønderjyske næste opgave finder sted fredag, når de møder OB på udebane.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen

Hattrick | Afsnit 146

Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.

Læs mere
-8:16

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 10. runde

FT

SØN

1 - 2

FCK

29'
01
Robert
Mål
56'
02
Robert
Mål
82'
12
Magnus Jensen
Mål på straffe
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce