2025-09-13 07:30:00

Storch jublede mod Sønderjyske-fans: Det er bare god lir

Jannich Storch fik genvalg, da Izzo var fraværende i fredagens 3F Superliga-kamp. Storch kvitterede med et rent bur og en jubelscene mod Sønderjyskes tilskuere, som han selv oplevede som god lir.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Sydbank Park
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

SØN

0 - 1

RAN

59'
01
Oliver Olsen
Mål
90'
01
Mohamed Cherif
To gule kort

Paul Izzo landede sent efter landsholdstjenesten i hjemlandet, Australien. Det var derfor en blanding af, at han ikke havde trænet hele ugen og småskavanker, som holdt ham ude af opgøret mod Sønderjyske.

Valget faldt derfor på Jannich Storch, som skulle vogte Randers-buret fredag aften i Haderslev. 

Bold fangede Storch efter kampen, hvor han blev forholdt at få chancen på keeperposten igen.

- Når jeg får muligheden, så skal jeg helst præstere, ellers kan det hurtigt gå den anden vej, fortæller Jannich Storch til Bold.

- Det handler derfor primært om at præstere for mig og komme ind og bidrage med det, jeg kan. 

Storch bidragede på fornem vis med et rent bur, hvor han ikke var tvunget ud i de helt store redninger ellers. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Storch jublede mod Sønderjyske-fans: Det er bare god lir
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Jeg har vel kun en enkelt redning i første halvleg, som jeg husker det, så kæmpe cadeau til dem, der står foran mig i dag.

Randers har med sejren i Haderslev vundet tre kampe i denne Superliga-kampagne, og samtlige sejre har én ting tilfælles. De er nemlig alle tre vundet med Storch på keeperposten.

Vinder I altid, når du er i startopstillingen?

- Det vil jeg helst ikke selv stå og sige, men det har da været fint med tre sejre, hvor jeg har spillet, så det er jeg tilfreds med, fortæller en grinende Jannich Storch.

God lir

Efter slutfløjtet opstod der endnu en gang en bemærkelsesværdig situation i opgøret.

Denne gang var det nede i den ende, hvor Jannich Storch vogtede målet.

Keeperen løb nemlig ikke op og jublede med sine holdkammerater, som ellers var godt i gang med at fejre den enormt vigtige sejr. 

Han valgte i stedet at vende sig rundt og juble ned mod den tribune, hvor de stemningsskabende fans fra Sønderjyske opholdt sig. De sønderjyske fans kvitterede med buh-råb.

- Det var bare god lir.

- De har stået og råbt nogle ting efter mig, hvor jeg har taget imod, og så giver jeg lige lidt igen. 

- Det er bare, som det skal være, synes jeg, siger Jannich Storch med et glimt i øjet.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

SØN

0 - 1

RAN

59'
01
Oliver Olsen
Mål
90'
01
Mohamed Cherif
To gule kort
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce