

PSG stillede op til søndagens udekamp mod Lille med et særdeles decimeret hold.
De franske mestre døjer nemlig med ekstraordinært mange skader til flere store profiler, hvilket du kan læse meget mere om lige her.
Lilles hjemmepublikum var særdeles veloplagt til kampen og diskede op med en flot tifo samt fyrværkeri i store mængder.
Spillet på banen kunne dog ikke helt leve op til den flotte ramme, og første halvleg bød ikke på meget at skrive hjem om.
Bradley Barcola tilspillede sig en udmærket mulighed akkurat inden pausen, men kantspillerens indersideafslutning manglede skarphed.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter pausen kom så forløsningen for PSG, da Nuno Mendes smækkede et forrygende frispark i nettet fra ganske lang afstand. Find scoringen her.
Så lignede det en sejr til gæsterne, men i kampens afsluttende fase dukkede Ethan Mbappé op og leverede udligningen for Lille.
Det tidligere PSG-talent trillede kuglen ind bag Lucas Chevalier fra kanten af feltet med et elegant spark, som du kan se øverst i denne artikel.
Storebror Kylian Mbappé var på plads på tribunen og kunne juble over lillebrors præstation, som også sikrede Lille det ene point i en jævnbyrdig affære

Lille
PSG
Ligue 1




































