2026-01-10 18:59:38

Storspillende Osimhen sendte Nigeria til stormøde

Victor Osimhen stod for både en scoring og et oplæg, da Nigeria besejrede Algeriet i kvartfinalerne ved Africa Cup of Nations. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Africa Cup - kvartfinale

FT

ALG

0 - 2

NGR

47'
01
Victor Osimhen
Mål
57'
02
Akor Adams
Mål

Hvem skal møde Marokko i semifinalen? 

Det var spørgsmålet, som skulle besvares lørdag eftermiddag, hvor Nigeria og Algeriet tørnede sammen i kvartfinalerne ved Africa Cup of Nations. 

Førstnævnte startede bedst og dominerede i den indledende del af kampen, men ind ville kuglen ikke, og ved pausefløjt viste måltavlen stadig 0-0. 

Færre end to minutter inde i anden halvleg kunne Algeriet dog ikke længere holde stand, og så kom Nigeria i front. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Africa Cup of Nations -Storspillende Osimhen sendte Nigeria til stormøde
Foto: Sebastien Bozon/AFP/Ritzau Scanpix

Bruno Onyemaechi sendte et højt indlæg mod bagerste stolpe, hvor Victor Osimhen kom flyvende ind til et stensikkert hovedstød i mål. 

Så var dødvandet brudt, og Nigeria kom totalt ovenpå, hvilket kastede en fordobling af sig ti minutter senere. Her var Osimhen igen involveret. 

Stjerneangriberen modtog bolden i et kontraangreb, hvorefter han spillede Akor Adams helt fri foran den algeriske keeper, Luca Zidane, til en 2-0-scoring.

Nigeria er således ganske sikkert klar til semifinalerne ved Africa Cup of Nations, hvor Marokko, der fredag spillede sig videre, er næste modstander.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Africa Cup - kvartfinale

FT

ALG

0 - 2

NGR

47'
01
Victor Osimhen
Mål
57'
02
Akor Adams
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce