Der er Superliga-feber i Fredericia.
Byens fodboldhold har taget Danmark med storm, idet de har indledt oprykningssæsonen med et snævert nederlag mod FC Nordsjælland og en sejr mod Silkeborg.
Fredag aften kommer graderne igen til at stige i FC Fredericia. Her kommer de forsvarende mestre fra FC København på besøg, hvilket kan mærkes på byens opbakning til opgøret.
Direktør i FC Fredericia, Stig Pedersen, fortæller, at der bliver sat stadionrekord fredag aften, når FCK kommer på Monjasa Park.
– Vi regner med, at der kommer mellem 6000-7000 mennesker. Det er klart stadionrekord. Det er fantastisk for os. Det hele er bare større. Der bliver indkaldt flere vagter, og så har vi fået en fantastisk god udebanetribune, og den er virkelig velegnet til ståpladser. Vi er i forholdsvis god kontrol, men det er klart, at vi er spændte på at se, hvilke erfaringer vi kan tage med til fremtidige kampe, fortæller Stig Pedersen til Bold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Direktøren fortæller, at der bliver plads til 2000 udebanefans og cirka 4500 tilhængere af hjemmeholdet.
Dermed tyder det på, at tilskuerrekorden, som lyder på 3812 tilskuere fra den dramatiske kamp mod Hvidovre, bliver slået.
Stig Pedersen glæder sig enormt over opbakningen fra byen.
– Det er ikke bare op til den her uge, men det har stået ved siden den aften i maj, hvor vi rykkede op. Det var en helt vanvittig aften, hvor det hele blev afgjort i de sidste sekunder. Det har taget byen med storm, og vi er enormt glade og rørte over den varme, som strømmer imod os. Alle i byen taler fodbold, alle vil være en del af det, og alle vil ud og se det. Der er stor glæde i byen. Det bliver fantastisk i morgen.
FC Fredericia og FC København tørner sammen fredag aften klokken 18:00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
FC Fredericia
3F Superliga





































